-

Julens budskab om glæde, kærlighed, fællesskab, håb og lys i mørket sættes i den danske kortfilm Maybe This Christmas ind i en nutidig kontekst.

-

Det er juleaften, og Bobby er ensom. Han beslutter sig for at tage en tur på tanken for at få to franske hotdogs og lidt menneskelig kontakt.

Ved tanken finder han et efterladt barn i en bil, og for en kort stund oplever han, hvordan det er at kunne være noget for nogen. Barnet vækker noget i Bobby og river ham kortvarigt ud af ensomheden.

Med udgangspunkt i kortfilmen arbejder eleverne med temaerne i juleevangeliet og julen som højtid og reflekterer bl.a. over Bobbys udsagn om, at julen handler om at give.

Projektet afsluttes med, at eleverne planlægger en omvendt julekalender, hvor det - i stedet for at få - handler om at give.

Fag: Kristendomskundskab

Lektioner: 6

Projektet indeholder:
Lærervejledning
Kortfilmen Maybe this christmas
Plakat til omvendt julekalender

Leveres: Uge 46

Tilmelding senest: 1. oktober