Djævelens lærling

- et projekt om godt og ondt
Er et menneske kun godt? Eller kun ondt? Og er verden gået rent af lave, når Satans eneste håb er en engel?
Eleverne skal i dette projekt arbejde med begreberne godt og ondt. Det sker med afsæt i en række bibelske tekster og Kenneth Bøgh Andersens roman Djævlens lærling, hvor den hjertensgode dreng Filip Engel ved en fejl bliver udset til at være Satans efterfølger, og derfor ender i Helvede. Undervejs i romanen udfordres både Filip og Satans syn på godt og ondt.
I projektet lægges der op til, at eleverne arbejder med Djævlens lærling i uddrag, men der kan også arbejdes danskfagligt med romanen i sin helhed.
Til projektet er udviklet et dilemma-rollespil, hvor eleverne i forlængelse af de bibelske tekster og Djævlens lærling blandt andet skal undersøge:

  • Hvordan kan man vide, at noget er godt

  • Kan et godt menneske blive ved at være godt, selvom det gør noget ondt?

  • Og er et ondt menneske stadig ondt, selvom det gør noget godt?

Tilmeldte lærere modtager: 

  • Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan og elevopgaver 

  • Dilemma-rollespil 

  • Tilbud om at se teaterforestillingen Djævelens lærling med Det lille Turnéteater… 

  • Adgang til hjemmeside 

Teaterforestilling
Til projektet hører en forestilling baseret på Djævlens lærling, udviklet af Peter Holst og Det Lille Turneteater. Der kører to forestillinger med plads til 80-100 elever i hver kommune, og forestillingerne fordeles efter først til mølle princippet.
Forestillingerne ligger i uge 9 i 2022.

Målgruppe:   5. - 7. klasse

Fag:              Kristendomskundskab, dansk og historie

Lektioner:     12 + læsning af bog.

Sted:             På skolen

Tid:               Forår 2022

Tilmelding:    Senest 1. januar 2022