Julens engel

- Julehygge og læring i ét


Julens engel er en spændende og lokalhistorisk julekalender, der foregår i de tre kommuner Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.


De tre søskende Karl, Klara og Agnes er flyttet fra Præstø til Nykøbing F, deres far er kommet i fængsel og deres mor knokler for at få det hele til at hænge sammen, men hvordan skal de så overhovedet kunne få en god jul? Hvordan kan de få far hjem til jul? Heldigvis har de fået en sød underbo, der er god til at bage og fortælle historier. Gennem hendes historier om Julens engel kommer de både rundt i området og rejser gennem tiden og hører på den måde om juletraditioner i forskellige tidsaldre. Og mon ikke Julens engel også kommer og redder julen for Karl, Klara og Agnes.


Julekalenderen er bygget op med et afsnit til hver skoledag i december. Hvert afsnit består af ca. 10 minutters højtlæsning med dertil knyttede opgaver, som man kan supplere med, når tiden i december er til det. Til julekalenderen hører en stor plakat over området, så eleverne kan følge med i hvor henne dagens afsnit foregår og når dagens afsnit er læst højt, markeres dagens sted med et klistermærke.

 

 

Målgruppe:   1. - 3. klasse

Fag:              Kristendomskundskab, dansk, historie og julehygge

Lektioner:     10 - 45 minutter pr. skoledag

Sted:             På skolen

Tid:               December 2021

Tilmelding:    Senest 1. september 2021